Menu
Forside
Menu
Tøj, kjoler & sko
Menu
Guld & gaver
Menu
Fotografer
Menu
Musik & underholdning
Menu
Mad & festservice
Menu
Frisør & styling
Menu
Rejser & kørsel
Menu
Kærlighed & parforhold
Bryllupstraditioner fra A-Z



Har du tjek på traditionerne? Hvis ikke så er der hjælp og hente her på Drømmebryllup! Her følger en lynguide til alle de vigtigste bryllupstraditioner.
 
Kirken
Selve vielsen i folkekirken er gratis, hvorimod de udgifter, der er forbundet med pyntning af kirken og visse steder også organist, forsangere og kor påhviler brudeparret.
Man kan stadig få kordegn eller klokker til at varetage det praktiske mod godtgørelse. Undertiden er det dog brudeparrets venner eller familie, der sørger for udsmykningen. Mange har i forvejen ladet teksterne til de salmer eller sange der skal synges , trykke i et lille hæfte. På omslaget står brudens og brudgommens navn, dato og årstal. Hæftet overrækkes gæsterne ved ankomsten, eller de kan på forhånd være delt ud og ligger parat på bænke og stole.

Bruden må ikke se brudgommen
Når bruden har fået sin brudekjole på, må hun ikke se brudgommen førend i kirken. Ellers varsler det ulykke.

Placering i kirken
De første bænke er normalt reserveret til den nærmeste familie, med mindre der er stillet stole frem i koret. Den traditionelle placering indebærer, at brudens familie sidder til venstre for alteret og gommens til højre. Hvis det skal gå meget korrekt og formelt til, skal kvinderne sætte sig i "spindesiden", dvs. i venstre side, når man har front imod alteret, og mændene omvendt på "sværdsiden", som jo så er højre side. l øvrigt er det ikke god kirkeskik at gå rundt i kirken og hilse på gæsterne. De af parrets pårørende og venner, der ikke skal deltage i festlighederne bagefter, men som gerne vil til "globryllup", kan tage plads i den øvrige del af kirken.

Brudeparrets ankomst til kirken
Brudgommen ankommer sammen med sin far eller sin forlover til kirken mindst 20 min, før højtideligheden. I kirkens kor er der placeret fire stole. To stole i højre side og to stole i venstre side. Brudgommen, der på vej op ad kirkegulvet går på faders eller forlovers højre side, sætter sig på stolen nærmest alteret i højre side af koret. Faderen eller forloveren sætter sig på stolen ved siden af.

Bruden ankommer til kirken med den person, der skal føre hende op til brudgommen, tidsnok til, at hun præcist på klokkeslettet for brylluppet kan træde ind i kirken. Bruden følges normalt af sin far, men hvis han er død eller af én eller anden grund ikke kan være til stede, overtager den ældste bror eller en anden mandlig slægtning denne rolle. I det øjeblik dørene åbnes ind til kirken, sætter orglet i med et forspil (præludium), bryllupsgæsterne rejser sig, og bruden føres ind i kirken. Den person, der fører bruden, skal have hende på sin venstre side.

Oppe i koret sætter bruden og den person, der har ført hende, sig på stolene i venstre side. Bruden sidder nærmest alteret. Alle sætter sig nu ned igen - uden man behøver at afvente orgelmusikkens ophør. Når det er faderen eller et andet mandligt medlem af familien, der skal føre bruden op, er det en reminiscens af, at et bryllup endnu i første halvdel af det 19, århundrede var en aftale, der blev indgået imellem to slægter.

Brudens far gav som repræsentant for sin slægt sin datter bort og fik til gengæld en modgave. Selvom det blev kaldt for brudekøb, var der dog ikke tale om, at det skulle opfattes som en købekontrakt. Der var i stedet tale om, at bruden og hendes slægt blev bundet til brudgommen og hans slægt, fordi de havde modtaget hans gaver. Når bruden ankommer, kan brudgommen gå sin brud et par skridt i møde, hilse på hende og hjælpe hende på plads.

Forlover
Brudgommens forlover er i dag meget ofte én af hans nærmeste venner, som skal varetage nogle praktiske opgaver, f.eks. at holde ringene. Brudens forlover er normalt hendes far, eller hvis han ikke kan være tilstede, en bror eller et andet mandligt familiemedlem. Oprindeligt var forloverne egentlige bryllupsvidner, men i dag har de ingen juridisk betydning.

Ringe
Det at udveksle ringe hører ikke med til vielsesritualet, derfor aftaler man med præsten, hvornår i forløbet denne handling skal finde sted. Som regel foregår det umiddelbart efter tilspørgelsen, og efter at parret har givet hinanden hånden på, at de vil holde det de netop har lovet.

Afslutning i kirken
Efter sidste salme går præsten ned og lykønsker brudeparret samtidig med, at han overrækker dem vielsesattesten. Herefter sætter orglets efterspil (postludiet) i gang brudeparret går langsomt ud af kirken, sådan at brudgommen har sin brud på sin højre hånd. Som postludium vælger de fleste bryllupsmarchen af F. Mendelssohn- Bartholdy. Alle andre bliver på deres pladser indtil brudeparret er kommet ud i våbenhuset. Hvis der er brudepiger og svende følger de umiddelbart efter brudeparret. Nu følger brudens far sammen med brudens mor. Hvis forloverne er andre end brudeparrets fædre, er de næst i rækken. Og herefter følger endelig resten af gæsterne.

Espalier
Udenfor våbenhuset forekommer det, at f.eks. kolleger eller sportskammerater danner et espalier, der afhængigt af hvilken erhvervsgruppe eller sportsgren enten bruden eller brudgommen tilhører, former espalieret med nogle genstande herfra. Det kan f.eks. være årer, grydeskeer, potter eller geværer.

Fotografen
På vejen fra kirken til festlokalerne skal brudeparret som regel fotograferes. I de senere år er det til dette formål blevet meget almindeligt at leje enten hvide, sorte eller lyserøde limousiner, en hestedroske, en karet trukket af et hesteforspand eller lignende køretøjer. Imens brudeparret er hos fotografen, drager gæsteme afsted til festadressen. Her får de en drink, mens de venter på brudeparret.


Den traditionelle middag

Taler og sange
Først byder værten, der i dag ikke nødvendigvis behøver at være brudens far, gæsterne velkommen og udbringer en skål for brudeparret. Hovedtalen, der også er den første, holdes af brudens far. Hvis han ikke er til stede, holder brudens mor eller én af de nærmeste slægtninge denne tale. Talen afsluttes med en skål for brudeparret, hvor alle undtagen brudeparret rejser sig. Brudgommen er den næste taler. Sådan var det ikke tidligere, hvor han var den sidste. Hans tale er henvendt til bruden og især til hendes familie. Den afsluttes med en skål til forældrene og det hjem, hun forlader. Her behøver gæsterne ikke rejse sig, da det jo ikke er brudeparrets skål. Dernæst følger forlovernes taler. Hvis det er fædrene, der er forlovere, springes brudens far over, fordi han jo allerede har talt. Derfor er det så brudgommens far, der står for tur, og han skal efter traditionen tale for bruden. Hvis bruden ønsker at holde tale, er det hendes tur nu, og herefter er ordet frit.

Rækkefølgen af taler og sange følger nogenlunde de regler, der gælder m.h.t. placeringen ved bordet. Jo tættere relationer man har til brudeparret, des tidligere befinder man sig i talerækken. Det samme gør sig i øvrigt også gældende m.h.t. den rækkefølge, som sangene skal synges i. Hvis der er en toastmaster, vil han eller hun sørge for, at taler og sange kommer i den rigtige rækkefølge. Ellers er det en almindelig regel, at talerne bør vente til hovedretten er budt første gang, og de fleste gæster mere eller mindre har spist op. Man må heller ikke holde tale, hvis der netop er serveret varm mad eller for den sags skyld koldt, hvis der f.eks. er tale om is. Til gengæld må ingen af de øvrige gæster spise, drikke eller snakke, mens der bliver holdt tale, ligesom de også bør undlade at ryge.

Kysseritualer
Siden begyndelsen af 1970'erne har det været skik, at man mange gange under bryllupsmiddagen slog med skeerne i bordet eller på glassene for at få brudeparret op at stå på stolene og kysse hinanden, og i de seneste år, at få bruden til at rejse sig og vise sit strømpebånd. En ny variant af skikken forekommer, når brudgommen går på toilettet. Da rejser alle herrerne i selskabet sig op og går op og kysser bruden, og omvendt kysser kvinderne gommen hvis det er bruden, der går på toilettet.

Brudevalsen
Når der spilles op til dans, åbner brudeparret ballet med brudevalsen (Niels W. Gade). De danser, som de eneste på dansegulvet mens gæsterne slår kreds omkring dem og klapper i takt til musikken. Kredsen gøres mindre og mindre, så brudeparret bliver skubbet ind imod hinanden og kysser. Det er en almindelig regel, at brudevalsen skal danses inden kl. 24.00.

Klippe brudgommens sokker i stykker
Skikken med at klippe et stykke af brudgommens sokker er af nyere dato, og det vil sige fra det 2O.århundrede. Det foregår umiddelbart efter brudevalsen. Tanken bag denne skik er, at man ønsker at forhindre brudgommen i at gøre sin hoser grønne hos en anden kvinde.

Ris
Der kastes ris på brudeparret, når de kommer ud fra kirken. Traditionen med risene blev først indført i Danmark i forrige århundrede. Før den tid brugte man simpelthen korn, der besad den samme kraft fordi korn eller frø ligesom ris rummer kimen til en ny spire. Skikken med at kaste noget efter brudeparret, for på den måde at overføre kraften fra det man kaster efter dem til selve brudeparret, kan føres helt tilbage til både de gamle romere og grækere. De sidstnævnte nøjedes ikke med at kaste kom, men hældte en blanding af figner, dadler, nødder og småmønter ud over brudeparret. Man er i de senere år blevet opmærksom på, at fuglene kan blive syge af at spise de mange ris, der ligger uden for kirkerne. Og da korn eller frø jo er lige så fulde af kraft som ris, betyder det ikke noget, at man tager lidt hensyn til fuglene og i stedet for ris bruger fuglefrø til at kaste efter brudeparret.

Brudens og gommens udstyr
Bruden kan være iført almindeligt festtøj, men hvis hun er iført en hvid brudekjole, adskiller hendes dragt sig fra alle andre, og det er kun i forbindelse med sit eget bryllup, at en voksen kvinde bærer en sådan type dragt. I dag er brudekjolens udseende mere eller mindre løsrevet fra moden. Der lægges i stedet for vægt på, at den er romantisk, ja næsten prinsesseagtig. På hovedet kan bruden enten bære et slør, en hat, et diadem eller blomster. Sløret bæres dog fortrinsvis af den brud, der gifter sig for første gang. Det er til bruden de fleste symboler er knyttet. Symboler der i dag udgør resterne af nogle ritualer, der engang havde en reel betydning. Brudekjolen skal være ny og ren og uden lapper. Den må ikke sys af bruden selv, for lige så mange sting hun syer på kjolen, lige så mange tårer vil der komme i ægteskabet. Endelig må den først gøres færdig umiddelbart før bruden kører til kirken.

Brudebuketten
Brudebuketten skal brudgommen sørge for. I dag, hvor der lægges så stor vægt på at kjole, tilbehør og farver skal gå op i en højere enhed, er det dog mindre hans egen smag, der er afgørende for, hvordan brudebuketten kommer til at se ud. Det er snarere de input, han har fået af bruden eller hendes mor som afgøre bukettens udseende.

I forbindelse med brudebuketten er mange opmærksomme på, at blomsterne og deres farver har en symbolsk betydning, et blomstersprog. Der er en del overtro knyttet til brudebuketten. Hvis blot en af blomsterne visner, før bruden er kommet ud af kirken, får brudeparret ulykke. Det er også vigtigt, at brudebuketten ikke sættes i vand, fordi det er ensbetydende med, at parret vil få et kort ægteskab. Den mest udbredte overtro i forbindelse med brudebuketten er troen på, at den af de unge ugifte piger, der griber brudebuketten, hvis altså bruden kaster den ud iblandt dem, vil blive den næste der skal giftes. Endelig kan bruden også lægge sin brudebuket på en nærtstående slægtnings grav. Det er i tidens løb blevet forbundet med noget lykkebringende, måske fordi det jo altid er godt at stå på en god fod med de afdøde.

Brudeskoene
Man må gerne låne brudeskoene af en anden, og man må ifølge overtroen også gerne bruge et par af sine gamle sko. Derimod må brudgommen ikke købe brudesko til sin tilkommende, for så vil hun løbe fra ham. Hvis bruden køber nye sko, skal hun passe godt på dem. For hvis de går i stykker, sker det samme med ægteskabet. Skikken med at købe brudesko for kobber- én-ører var meget udbredt i 1950'erne. I 1992 er den blevet genoplivet med de nye 25-ører, men den synes dog endnu ikke at være særlig udbredt. Kobbermønter har altid været betragtet som lykkebringende, hvad der sandsynligvis er årsagen til, at netop brudeskoene skulle købes med disse mønter. Tidligere skulle man desuden helst betale kærlighedsgaver med kobbermønter for at holde onde ånder - og uheldig indflydelse i det hele taget - borte fra forholdet mellem forlovede eller ægteviede.

Myrterne
Det er stadig almindeligt at bære en myrtekrans sammen med brudesløret. Nogle brude har myrteblade fæstnet til brudekjolen, og hos andre hænger de som nogle dekorative ranker fra brudebuketten. Myrter, der symboliserer jomfruelighed og kyskhed, var indviet til kærlighedsgudinden Afrodite, hvilket også var tilfældet med rosmarin, der er symbol på bestandighed. Både myrter og rosmarin er blevet brugt i brudekranse.

Noget gammelt, noget nyt... Something old something new something borrowed something blue - and a sixpence in your shoe
Dette vers har vi lært af englænderne, men udover at bruden her i Danmark helst også skal have noget rødt på sig, fordi rødt værner imod ondt, og fordi rødt er kærlighedens farve, kender vi til de samme ting. Bruden er på vej ind i en ny epoke af sit liv, derfor skal alt, hvad hun har på, være nyt på nær to ting. Hun skal nemlig også have noget gammelt og noget lånt på sig. Den gamle ting skal minde hende om hendes tidligere tilværelse, hvorimod den ting, hun låner af en gerne lykkelig gift veninde repræsenterer den kreds, hun fremover vil tilhøre. Endvidere skal hun bære noget blåt på sig, fordi den blå farve syrnboliserer bestandighed i ægteskabet. I dag sørger de fleste danske brude for at have et blåt strømpebånd på. Og med en mønt i skoene vil hun ikke komme til at mangle penge.

Brudgommens udstyr
Hvis det er et formiddagsbryllup, er brudgommens formelle påklædning jaket med grå vest, eller blåt eller gråt tøj. Er det et eftermiddagsbryllup, er han derimod i kjole og hvidt eller mørkt tøj, men aldrig smoking, hvis det skal være korrekt. Smoking er ikke en påklædning, der bæres i kirken. Det er en festdragt, der bæres efter kl. 17.00. I knaphullet vælger mange at sætte en blomst af samme slags, som indgår i brudebuketten. Hvis brudgommen er i kjole og hvidt skal han bære en hvid butterfly, ellers slips der passer til tøjet. Han kan evt. bære høj hat. Ringene har han i højre jakkelomme, hvis han ikke har overladt dem til forloveren.

Gæsternes påklædning
Med mindre andet er anført på invitationen, følger herrernes påklædning de samme regler som dem, der gælder for brudgommen. For kvindernes vedkommende kan det være vanskeligere at afgøre om de f.eks. skal være vanskeligere at afgøre om de f.eks. skal være iført kort eller lang kjole. Men festtøj skal det naturligvis være, blot må ingen af de kvindelige gæster - bortset fra brudepigerne - bære hvidt, fordi det traditionelt er brudens farve. I øvrigt er det en gylden regel, at man i tvivlstilfælde jo altid kan ringe og spørge.

 

Copyright © AltomBryllup.dk  | Kontakt os Tilføj firma klik her!

brudekjole, brudesko, brudebuketter, bryllup, brudgom, tøj, tøjudlejning, skræddere, kjole, brudekjole, brudesko, brudebuketter, bryllup, brudgom, tøj, tøjudlejning, skræddere, kjole, brudekjole, brudesko, brudebuketter, bryllup, brudgom, tøj, tøjudlejning, skræddere, kjole, brudekjole, brudesko, brudebuketter, bryllup, brudgom, tøj, tøjudlejning, skræddere, kjole, brudekjole, brudesko, brudebuketter, bryllup, brudgom, tøj, tøjudlejning, skræddere, kjole
Telefon nr.

 

Hurtige genveje
Send et postkort 
Ugehoroskop
"Husk mig på at..."
Mobilsjov

Bryllupsplanlægning
Musik til festen
Guldsmede
Brudekjoler
Fotografer